Dagbog fra Roskilde

Nye produkter der holder huden pæn i sommervarmen

coverlæsning

(Playsuit T by Alexander Wang, t-shirt weekday, sneaks Stan Smith, sunnies Céline, bag Saint Laurent)

Uh nu er jeg på vej mod Mallorca, og som I kan se, har jeg forberedt mig grundigt til ferien ved at øve mig i at sidde i skyggen og læse magasiner – præcis som jeg kommer til at gøre på Mallorca på en dejlig hvid sandstrand, ahh…

 Jeg skulle måske have brugt mere tid i fitnesscenteret og mindre tid på at læse magasiner, fordi min bikinikrop er ikke helt opdateret og finjusteret. Men hul i det – jeg har en krop med en bikini på ergo har en bikinibody, uanset sidedeller og ølvom 😉 . Til huden har jeg fundet et nyt serum, der holder den pæn igennem både varme og tykke lag solcreme, nemlig Murads Blemish & wrinkle reducer.

 

Skærmbillede 2015-07-10 kl. 15.53.08(Blemish & Wrinkle Reducer from Murad and Drying Lotion from Mario Badescu)

Som I kan høre af navnet, slår dette serum to fluer med et smæk, fordi både alderstegn og urenheder får sig en over nakken. Det er nu ret praktisk når man er i midttyverne og har problemer med både det ene og det andet, suk… Har brugt den i to uger nu, hver morgen og aften på afrenset hud og den har holdt min hud ret pæn, så jeg tror, at den bliver et fast indslag i mine daglige beautyrutiner fremover. Serumet indeholder blandet andet salicylsyre, som altid er en ingrediens, du skal kigge efter, hvis du søger et produkt, der kan minimere fremkomsten af urenheder og tilstoppede porer.

Indtil videre har min hud som sagt været ret pæn, men er uheldet ude, har jeg heldigvis et es i ærmet. Jeg har nemlig genkøbt Mario badescus drying lotion, der smøres på bumsen om aftenen og næste morgen plejer den at være gået nogenlunde i sig selv. Drying lotion er til dags dato det bedste bumsemiddel, jeg har prøvet – dog ser man lidt dum ud imens man bruger det, (hvilket min lede kæreste ofte gør mig opmærksom på) fordi man er nødsaget til at rende rundt med lyserøde pletter i hovedet, men det lyserøde stads virker sgu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog fra Roskilde