Video: Morgenrutinen der giver glød på under 5 minutter

darphin

Jeg har begået endnu en video, denne gang med et træt ansigt og nul makeup – så bær over med mig 🙂 Videoen handler nemlig om, hvordan du hurtigst får lidt glød og liv til dit morgentrætte ansigt. Det er en rutine, som både er god om morgenen eller efter en lang dag, hvor man hurtigt skal videre i byen og bare gerne vil se lidt levende ud igen.

En smuk hud starter altid med rens, og her er en scrub eller en eksfolierende frugtsyrerens altid god. Dernæst et pift ansigtmist, en serum gerne en som er beregnet til at sætte gang i blodcirkulationen. Dernæst kan jeg godt lidt at tilføje olie, især i de her kolde dage dage, og så afslutte med creme.

Se, hvilke produkter jeg er særligt glad for, når det gælder om at få en hurtig glød, og find links til dem nedenfor.

 

Rens:

Facial scrub mask, Rudolph Care // Pure Radiance Cleanser, Akademikliniken

Ansigtsmist:

Ultra pure solutions vitamin c facial nano spray

Serum:

Illuminationg oil serum, Darphin

Olie (dette er et valgfrit punkt):

Hydrating treatment oil, Académíe

Afsluttende creme:

Illuminating oil gel-cream, Darphin

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Dagens fredagsnummer

franceT-shirt, Won Hundred // Kjole, Zara // Læbestift i lady danger, Mac

Åh, går allerede og drømmer mig tilbage til Paris, og derfor er det vel kun passende at dele et af mine nye yndlingsnumre med jer, som netop af sunget af en franks sangerinde med en tysk fransk accent – hvilket kun gør sangen endnu mere charmerende i mine øjne.

Måske har du hørt nummeret i slutningen i den nye sæson af Girls i slutningen af afsnit 4 Old loves?

Det var i hvert fald der, at jeg fik øjnene op for Christine and The Queens med sangen IT – uh, jeg kan lide det!

Lyt til sangen IT nedenfor

Strobing-guide

Skærmbillede 2016-01-21 kl. 19.04.42

Foto: Costume.dk

På Costume.dk har jeg endnu en gang skrevet om min yndlings makeuptrend: Strobing.

Strobing giver ansigtet den smukkeste glød og fremhæver både øjne, kindben og mund, hvilket netop er de områder af ansigtet, som man gerne vil have, skal fange folks opmærksomhed.

Ligeledes har makeupartisten Wayne Goss udråbt 2016 til at være “the year of the glow” – hvilket betyder, at du helt sikkert vil stifte nærmere bekendtskab med strobing de næste mange måneder.

Denne gang er min skrevne guide på Costume.dk, hvor du også kan finde links til de bedste highlighter-produkter, men vil du hellere se min videoguide, kan du finde den lige her.

 

Har du hørt om strobing?

Skærmbillede 2015-12-06 kl. 17.24.22 strobecheek2

I den nyeste udgave af Magasins eget online magasin, WWW by Magasin, kan du finde min guide til strobing. Strobing er en ny makeup-trend, som jeg er meget begejstret for.

Strobing går ud på at fremhæve ansigtet ved hjælp af highlighter. Strobing adskiller sig fra almindelig brug af highlighter, ved at du lægger flere lag highlighter oven på hinanden, først creme – og dernæst pudderhighlighter. Kombinationen af flere lag highlighter giver en glødende hud og giver ansigtet et friskt look, hvilket altid er rart 🙂

Nedenunder kan du se en skriftlig guide og videoen, hvor jeg viser, hvordan du skal lægge strobing.

Sådan gør du

Begynd med en god fugtighedscreme, gerne MACs Strobe Cream som giver huden et smukt perlemorsskær. Læg et tyndt lag foundation i t-zonen og på kinderne. Nu har du den perfekte base til at lægge din strobing.

Start med en creme-highlighter og læg den med fingrene, da varmen fra fingrene vil hjælpe produktet til at smelte bedre ind i huden. Du kan duppe efter med en makeupsvamp.

Highlight det øverste af kindbenene op mod tindingen. Åben øjet ved at lægge highlighter ved brynbenet og den inderste øjenkrog. Læg highlighter over brynene. Skal næsen fremstå smallere, kan du lægge lidt highlighter langs næseryggen og på næsetippen. Giv læberne en lækker trutmundseffekt med highlighter på overlæbens amorbue. Afslut med en anelse highlighter på hagen.

Undgå at lægge highlighter på urenheder, da det vil fremhæve dem.

Ekstra shine

Læg fast pudder-highlighter over de områder, du allerede har fremhævet med creme-highlighteren. Brug en medium størrelse pensel til at påføre highlighter ved kindben, over brynene og hagen. Dernæst en mindre blenderpensel ved brynbenet, den inderste øjenkrog, langs næseryggen, næsetippen og amorbuen.

Afslut med en cremerouge eller en mat pudderrouge på æblet af dine kinder.

 

Vil du også gerne holde gløden i live lidt endnu

Advarsel, i videon har jeg INGEN makeup på, så se med på eget ansvar 🙂

booster1(Radiance -Plus Golden Glow Booster)

Åh, sommeren og dermed din brune farve er vist ved at være på retur.

Heldigvis findes der produkter, som kan vedligeholde eller hjælpe gløden på vej hele året rundt. Desværre kan selvbruner være en anelse besværligt at bruge, især fordi det kan ende i for meget farve, eller endnu være endnu – for meget orange farve. Og vi kan vist ikke komme uden om, at næsten alle selvbrunnere efterlader en brændt småkagelugt på huden, æv.

Men ikke Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster, og i videoen viser jeg, hvordan den skal bruges. 

– Halleluja, jeg elsker alt ved det her produkt (undtagen at udtale navnet, og derfor kalder vi det Booster herefter). Kvinder verden over har klappet i hænderne over Booster, og jeg forstår dem godt. Booster er let og hurtigt at bruge, giver en idiotsikker naturlig farve og efterlader ikke en ækel selvbrunerlugt på huden.

Jeg plejer at bruge booster om aftenen efter rens, toner og serum, men du kan også vælge at bruge den om morgenen. Jeg blander to til tre dråber i min natcreme og smører derefter blandingen i hovedet og på hals, Booster skal nemlig ikke bruges alene på huden, men altid blandes op med din ansigtscreme.

Næste morgen vågner jeg med en fin naturlig farve. Især på grå mandage er det dejligt at starte dagen med lidt ekstra glød i ansigtet. Jeg plejer at bruge Booster hver anden aften. I indlægssedlen står der, at man kun må bruge Booster med Clarins egen creme, men jeg har blandet booster op i mange forskellige cremer, og det har virket lige fint hver gang. Husk desuden at vaske hænder efter brug, ellers får du meget orange poter.

Det bedste ved Booster er, at det netop booster din egen farve, så du ikke fra den ene dag til den anden bliver enormt brun, men i stedet gradvist kan bygge farven op til et niveau, hvor du er tilfreds. Desuden er det næsten umuligt at lave orange pletter i hovedet, fordi du kun smører lidt farve på ad gangen.

 I videoen nedenfor viser jeg, hvordan jeg plejer at bruge booster.

– Er du lige så begejstret for det her produkt som mig, så husk at Clarins lige har lanceret en ny udgave til kroppen.