It's fashion baby (!)

Drying Lotion – bumsernes værste fjende?

mario1 mario2 mario3(Drying Lotion from Mario Badescu)

Et mirakel. Bumsernes værste fjende. Hallelujah. Mange ting er blevet skrevet om Dry Lotion fra Mario Badescu, og derfor skulle denne tossede beautyblogger da også have fingrene i den.

Med ingredienser som salicsyre, zink og calamin skulle Drying Lotion udtørre den ækle bums hen over natten.

Når man ser på flasken, er det tydeliget at se, at der ligger et lyserødt lag i bunden. Den naturlige reaktion ville være at ryste flasken for at blande indholdet, men det må du endelig ikke gøre! Det er i stedet meningen, at du skal tage en vatpind, dyppe den helt ned til bunden og fange det lyserøde snask (jeg kunne ikke lige finde et bedre udtryk).

Dernæst dupper du Drying Lotion på de urenheder, der gerne må forsvinde. Du bruger Drying Lotion inden sengetid, og håber på det bedste. Normalt kan ”gå væk” bumseprodukter være meget skrappe og udtørre mere end bare urenheden. Det lover Mario Badescu at Drying Lotion ikke vil gøre, og derfor kan dette produkt også bruges til sart og sensitiv hud. Og det løfte synes jeg faktisk, at Drying Lotion lever op til. En sjælden gang imellem kan det svide i to sekunder, men for det meste mærker jeg intet til det 🙂

 Virker det ?

Nu sidder du vel på kanten af stolen i spænding. Er det her produktet, der vil rede dig fra fremtidige filipenskriser?

 Jaeh…, det udtørrer helt klart urenheden, og satanen er da også mindre næste morgen. Men helt væk er den altså ikke. Har hørt andre juble begejstret om at bumserne forsvandt overnight, men det jubelkor kan jeg desværre ikke tilslutte mig. Et lille huj skal der da komme herfra, fordi det virker klart bedre end alle de andre produkter, jeg før har prøvet – og jeg har været igennem mange! Til produktets forsvar kan jeg sige, at mange af mine veninder er helt oppe og køre over det. Måske er mine urenheder bare mere genstridige, suk…

Min dom

 Jeg er ret begejstret, og Drying Lotion er et godt middel til at gøre bumsen synligt mindre – men den er desværre ikke nogen mirakelkur.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's fashion baby (!)