Smokey Eyes

Vig bort urenheder!

Øv – Min hud har fået besøg af uønskede gæster- urenheder (bumser om man vil). Jeg tror, dette uvelkomne udbrud skyldes en sejlivet forkølelse, som har sat immunforsvar og nattesøvn på standby 🙁

Har du ligesom mig en gang imellem problemer med huden, skulle du måske kigge nærmere på disse to produkter, som jeg opdagede igennem bloggen Beautyspace. (Læs Beautyspaces indlæg om akne her.)

laura mercier 1(Concealer Laura Mercier/ Serum ALPHA-H Vitamin A 0.5%/ Perfect Skin Moisturizer from Danish Skin Care.

Serummet Alpha-H Vitamin 0.5%, skal bruges hver aften på ren hud. Serummets indhold af A-vitamin eksfolierer blidt det øverste hudlag, samtidigt med at huden tilføres fugt fra serummets andre fugtgivende ingredienser. Dog er den lidt krads, så undlad at bruge den på øjenhuden. Det kom jeg til at gøre et par dage i træk, og resultatet var rød og svidende hud under øjnene. Holder du den fra øjenhuden, fungerer den rigtigt fint og får urenhederne til at blive mindre.

Cremen er fra Danish skin Care, og giver huden fugt uden at tilstoppe porerne. Jeg bruger både cremen om morgenen og igen om aftenen efter serummet. Er du i behandling med A-vitamin, er det vigtigt at bruge solbeskyttelse, selv om vinteren, fordi huden bliver særligt lysfølsom. Dog kan solcremes kemiske filtre tilstoppe dine porer, men er du meget udenfor dagligt, vil jeg anbefale, at du vælger dagcremen med solbeskyttelse i. Da jeg selv ikke er så meget udenfor i dagtimerne, har jeg valgt natcremen fra Danish skincare, som indeholder det samme som dagcremen, bare uden solbeskyttelse. Jeg husker selvfølgelig at bruge solcreme, hvis jeg skal udenfor.

 Jeg har nu brugt serummet og cremen i cirka to uger, og min hud ser allerede pænere ud, men er stadigvæk ikke helt normal.

 Har du decideret akne, som er mere end bare et par urenheder hist og her, så skynd dig at søge hjælp hos en hudlæge. Oftest ordinerer hudlægen præparater med et højt indhold af A-vitamin i form af Tretinoin eller Isotretinoin. Det er en skrap, men effektfuld pillekur og kan kun fås igennem lægen. Der findes desuden få madvarer, som har en dokumenteret negativ effekt på huden, som eksempelvis mejeriprodukter. Det frarådes også at bruge produkter med olie i, både i makeup og hudpleje.

Cremen og serummet skal som sagt afhjælpe problemet, og her er så produktet, der skal dække problemet!

IMG_2735(Secret Camouflage in SC-1 from Laura Mercier)

Nemlig min nye concealer, Secret Camouflage, som er concealeren, der bliver lovprist af de fleste makeupartister. (Den kan desværre ikke fås i Danmark endnu, men min veninde skulle på ferie til New York, og var så flink at købe en med hjem til mig.)

Secret Camouflage er en oliefri concealer bestående af to farver, en mørk og en lys, som man blander sammen på håndryggen, indtil man får ens hudfarves perfekte match. Concealeren er meget tør i konsistensen, og det kræver lidt øvelse, før man får blandet sig frem til den rette farve. Når man først har fået styr på mængden af concealer og farveforhold, er Secret Camouflage ret god. Man skal kun bruge en lille bitte smule concealer på selve urenheden og så blende godt. Jeg fik desværre ikke købt Laura Mercier concealerpenslen, og derfor ønsker jeg mig istedet denne pensel fra MAC, som også ville være god til at duppe concealeren på med. Concealeren er ikke beregnet til at skulle bruges under øjnene, så jeg bruger den udelukkende til at dække urenheder, pigmentpletter og andet uønsket…

Det var så mit redningskit i kampen mod de satans urenheder, som forhåbentligt snart er fortid.

Har I også haft dårlige hudperioder, og brugte I nogle særlige produkter, der kunne afhjælpe situationen?

6 kommentarer

  • Maria

    Har du brugt Alpha-h A serum hver aften? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mind your makeup

      Hej Maria 🙂
      De første to-tre uger brugte jeg den hver aften, men så begyndte det, at blive lidt for stærkt for min hud (huden blev rød og lidt irriteret). Nu har jeg holdt to ugers pause, og så vil jeg nok bruge den igen, men kun hver anden eller tredje aften. Bruger du serummet nu eller overvejer du kun? Ud fra mine erfaringer vil jeg råde til kun at bruge den hver anden aften 🙂

      Mvh Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg har netop bestilt den hjem i dag, men havde godt på fornemmelsen at den kunne være hård mod huden 🙂 tænker også at starte med at bruge den et par gange om ugen! Glæder mig til at komme i gang. Hvordan er konsistensen på den? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mind your makeup

      Uh spændende, så håber jeg du får noget godt ud af den! Den har konsistens lidt ligesom en tyndtflydende bodylotion. Meget nem og lækker at smøre ud, og bliver hurtigt absorberet af huden. Efter brug føles huden ikke fedtet, men bare dejligt fugtet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Håber også min hud bliver glad for den 😀 lyder også lækkert med dens konsistens. Tak for dine svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mind your makeup

      Håber også du bliver glad for at bruge den, husk at være opmærksom på, hvis din hud bliver irriteret.
      Det var så lidt, du skriver bare igen, hvis der er noget 🙂

      Mvh. Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smokey Eyes