Waves – verdens nemmeste trick til smukt morgenhår

waves3 waves1

Der rettes på håret 🙂wavesproducts

(Salt water spray fra Trines Wardrob, hairspray fra Lee Stafford, dry shampoo fra Batiste)

Åh, kender du det med at vågne op med umuligt morgenhår, som først vil sidde ordentligt efter en tur under bruseren?

Det skal være slut fra nu af…

Jeg selv er begyndt at flette håret inden jeg skal sove, hvilket resulterer i fine løse bølger næste morgen. Mere præcist reder jeg først håret grundigt igennem med min elskede Mason Pearson børste, bagefter sprayer jeg håret med saltvandsspray, laver en løs fletning (lav den endelig ikke for stram) og fæstner enden af fletningen med en blax elastik. For mig bliver resultatet bedst, hvis jeg laver den løse fletning lige efter jeg har været i bad og håret er blevet tørret, men stadig er en anelse fugtigt. Når jeg står op næste morgen har jeg fine bølger og mit hår er desuden fri for filtrede knuder, som der plejer at være i håret, når jeg har haft det løst og ligget og rodet rundt på det om natten.

For at få det bedste og lidt mere rå resultat plejer jeg at tilføre håret lidt tekstur (især pandehåret) med en omgang hårlak og nogen gange lidt tørshampoo ved hovedbunden. Slutteligt giver jeg hårets spidser endnu et pift saltvandsspray. Hele processen tager omkring fem minutter og giver et flot og ikke alt for poleret look til håret.

Så goodbye bad hairdays siger jeg bare 😉

(Ja, der kom lige lidt danglish ind i ovenstående sætning)

Seeing Red

Untitled-4

(Kahlo sweater from Wood Wood – now on sale)

Argh,  har lidt af en afhængighed for tiden, og ikke den slags der kan kureres nede hos lægen. Næ, denne besættelse af rødt kan kun lindres ved hjælp af intensiv… shopping.

Så for mit helbreds skyld begav jeg mig i sidste uge ud på en lang shopping tur, hvor denne fine sweater/t-shirt straks blev revet ned i kurven. Når det gælder ens helbred, må man hellere handle hurtigt. Alt andet ville være dybt uansvarligt, ikke sandt?

Dog skal det lige siges, at min farvebesættelse ikke omfatter alle nuancer af rød, men nærmere bestemt den postkasserøde farve som udgøres af en perfekte blandning af orange og rød (og gerne i kombination med denim).

Jeg bliver sgu så glad i låget af at kigge på denne her farve, og derfor kunne jeg godt tænke mig at investere i endnu mere rødt såsom den her meget budgetvenlige top eller de her mega flotte bukser.

– må hellere stoppe nu, inden jeg bliver kendt som lady in (a crazy amount of) red

rød8(Sweater Wood Wood, jeans Acne, sneaks Adidas)

ootd – bleg blogger i shorts

palelegs2Her viser jeg, lettere opgivende, de hvide stænger frem, suk.

palelegs1(vintage shirt, shorts Zara, belt vintage, bag Saint Laurent, sneaks adidas)

Her er to billeder fra i sidste uge, hvor man stadig kunne have bare ben (nu er regntøj og termodragt nok mere passende, argh). Problemet med mine bare ben er, at de næsten er til fare for andre, som kan blive blændet af genskæret fra de hvide stænger. Dog har jeg fundet et vidunder middel mod dette, men det koster desværre en del, så i denne omgang valgte jeg at spare pengene, vise de hvide stænger frem, og tage på en shopping tur.

– Fik mig for øvrigt nogle meget fine fund, som jeg glæder mg til at vise jer 🙂

Ps. den skarpe læser har måske bemærket, at jeg har lidt bølger i håret? Jeg har nemlig fundet verdens nemmeste metode til at opnå disse bølger som kommer på bloggen fredag.

A perfect shade of red

chanelny1 (Palmer, neglelak og feriens armbånd)chanelny2 (Chanels Coquelicot no. 717IMG_0312

(Der testes)

Har længe ledt efter den perfekte røde neglelak, så da jeg stod i taxfree heaven, også kendt som Københavns Lufthavn, styrede jeg direkte mod Chanel. Er der noget Chanel har styr på, (udover tasker, sko, jakker, les beiges kollektion – jeg kunne vist blive ved ) så er det neglelakker.

Ved Chanel fik jeg ivrigt hevet forskellige røde neglelakker ud af standeren, og som den grundige beautyblogger jeg er, skulle alle farver afprøves, alt imens den stakkels ekspedient ængsteligt ventede på, at jeg træffede et valg. Mange penselstrøg senere faldt valget på farven Coquelicot, (udtales måske lidt hen ad Kyklikyyy? åh, de franskmænd og deres franske ord).

Farven er efter min smag den perfekte blanding af rød og orange. Efter lidt instagramsøgning fandt jeg da også ud af, at kykliky  Coquelicot betyder valmue, hvilket er et meget passende navn til denne smukke orangerøde farve, som vil klæde mine blege poter både sommer og vinter.

Desuden komplimenterer neglelakken også mine nye armbånd vældigt fint (Win Win).

– Ps. hvorfor får man altid sådan en umanerlig trang til at iføre sig armbånd på strandferien, samt overdimensionerede hatte og tøj i underlige mønstre, alt imens man går rundt med et fredfyldt “jeg er så boho fjæs” ? (gør jeg i hvert fald…). Når man så vender hjem til kolde og regnfulde Danmark igen, virker alle ovennævnte genstande pludseligt ikke længere så charmerende. Hatten og de mønstrede gevandter er allerede lagt tilbage i klædeskabet, men armbåndene får lov at blive lidt endnu, for har lidt af en kvaste besættelse for tiden 🙂

Spray tan – My guilty pleasure

Måske har du, ligesom jeg haft en vis skepsis omkring spraytan? Jeg har altid tænkt, at det ville ende i en frygtelig orange kulør, men efter at have set denne smækre dame tippe om det blev min nysgerrighed vakt – Hvis hun kunne, så kunne jeg vel også?

Jeg får nemlig aldrig rigtig farve, uanset endeløse timer tilbragt i stegende sol og derfor har jeg I år kastet (sol)håndklædet i ringen og istedet lagt vejen forbi en spray tanning salon.

Behandlingen

Således sad jeg for nylig i venteværelset hos Tanning Danmark på Birkegade, og ventede spændt på, at forvandlingen fra bleg til brun skulle finde sted. Inden jeg tog derned havde jeg læst godt op på lektien, og havde skrubbet huden, undladt fugtighedscreme, makeup og iklædt mig sort løst tøj, som det bliver anbefalet på Tanning Danmarks hjemmeside.

Du bestemmer selv, hvor meget undertøj du vil af med. Jeg var modig nok til at smide bh’en, men blev alligevel lidt ængstelig ved tanken om at stå med strittende bagdel og en næsten ikke eksisterende g-streng, og havde derfor taget et par uformelige fornuftige hipsters på, det var dumt… Set i bagklogskabens ulideligt klare lys ville jeg ønske, at jeg havde tænkt over, hvor brun jeg faktisk ville blive, og hvor brede tanninglinjer jeg dermed ville få på måsen, (hvilket min lede kæreste efterfølgende grinte meget højlydt af, suk…) I det mindste fik jeg da tanningslinjer, som jeg ellers sjældent får lov at opleve.

Inden behandlingen guidede den søde behandler mig igennem, hvad der skulle ske, og hvilket resultat jeg kunne regne med. Under selve behandling stod jeg inde i afskærmet kasse, alt i mens behandleren sprayede mig med, hvad der bedst kan beskrives som en bestøver med brun kølig væske i. Det var hverken ubehageligt eller farligt, og efter fem minutter, hvor jeg havde vendt og drejet mig, havde jeg nu en misundelsesværdig brun kulør.

Resultatet

Hu hu, jeg blev slet ikke orange, men fik en smuk og naturlig jævn brun farve (undtagen på halvdelen af måsen, hvor jeg helt selvforskyldt havde en meget brat og bred farveovergang).

Efter behandlingen skal man vente 6 timer før man kan gå i bad, og i denne tid ville farven også blive en anelse kraftigere. I de seks timer er man noget fedtet og den overskydende farve, der sidder på huden kan smitte af, så behold det sorte tøj på, og lad for gud skyld være med at sætte dig i den hvide sofa (!).

Det farlige ved spray tan er, og især for en der ikke selv kan opnå en brun farve, er at man blive bidt af det. Har man først fået smag for brune sommerstænger, er det svært ikke at have lyst til at vende tilbage. Livet var altså sjovere i de syv dage, hvor jeg kunne lade som om, at jeg var sådan en, der altid bare blev lækker sommerbrun.

Dog er det en lidt dyr fornøjelse, men alt efter hvor lidt du bader og skruber huden, kan farven holde fra 10 til 30 dage. Dog begyndte min farve allerede at plette af efter seks dage, men i den tid jeg var også i bad hver eneste dag, fordi jeg fik farven lagt midt under hedebølgen – også kendt som de eneste sommerdage i “sommeren 2015”, suk. Da farven begyndte at plette, skrubede jeg hele kroppen fri for farve, da en bleg hud nok er pænere end en plettet 🙁

Nu er jeg igen bleg som altid, og går allerede og drømmer om at aflægge Tanning Danmark endnu et besøg 😉

spraytanfør(Før behandlingen – hvid og forventningsfuld)spraytanefter(Lige efter behandlingen  – brun og på uvant territorium)IMG_3581(Dagen efter min spray tan, hvor jeg ser ganske sommerbrun ud – og måske lidt fuld 🙂 )