A Line Skirt - Tør du?

Hypede beautyprodukter – og nu har jeg fået fingrene i dem

beautybliss2

(Fabulous Foaming Face Wash from BlissUltimate Lift Firming Serum from Ole HenriksenCe FerulicHydrating B5 and Retexturing Activator from SkinCeauticals)

Uh, så har jeg igen fået fingrene i en masse lækre beautyprodukter! Igennem bloggen Beautyspace.dk fik jeg et godt tilbud, der gjorde at jeg fik både produkter fra SkinCeuticals, Ole Henriksen og Bliss til en meget fin pris.

Jeg var især spændt på produkterne fra SkinCeauticals, fordi jeg har hørt meget positivt om dem, men de er desværre også ret pebrede i prisen (derfor kom de også kun i en miniudgave, der varer til en måneds forbrug).

 Allerede efter to ugers brug er min ansigthud blevet synligt mere glat/ensartet at se på, og porerne er blevet formindsket. Især serumet Hydrating B5, som bruges om aftenen, er meget lækkert og minder om yndlingsserumet EGFserum fra Bioeffect. Efter brug af de tre serumer føles min hud straks gennemfugtet og ser mere plump ud – uh, det er lækkert. Den brune ampul (Ce Ferulic) bruger jeg om morgenen og Retexturing Activator både morgen og aften. Selvom de er dyre, vil jeg stærkt anbefale SkinCeuticals, fordi de produkter jeg har prøvet, rent faktisk har en synlig effekt på huden. Selv efter en weekend uden søvn, får de min hud til at se ud som om, jeg har fået masser af skønhedssøvn.

Serumet Ultimate Lift Firming Serum fra Ole Henriksen, giver huden en dejlig glat overflade, og føles både kølende og opstrammende på huden – det er især rart om morgenen, når ansigtet er hævet (især efter en våd sen aften). Serumet er drøjt i brug og absorberes hurtigt af huden. Desuden fungerer det godt under makeuppen, hvilket er et krav alle mine daglige produkter skal kunne leve op til. Jeg bruger det både morgen og aften, og er ganske tilfreds.

Sidst, men ikke mindst er der Fabulous Foaming Face Wash fra Bliss, som er en ansigtsrens, der indeholder små fine korn. Derved bliver ansigtshuden også mildt eksfolieret ved brug af denne rens. Derfor bruger jeg også kun Fabulous Foaming Face Wash om aftenen, da to daglige ansigtskrubs bliver for meget for mit kære fjæs. Selvom det er en skummende rens, føler jeg ikke, at min ansigtshud føles tør og stram efter brug, og det er et stort plus.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A Line Skirt - Tør du?