Seeing Red

Waves – verdens nemmeste trick til smukt morgenhår

waves3 waves1

Der rettes på håret 🙂wavesproducts

(Salt water spray fra Trines Wardrob, hairspray fra Lee Stafford, dry shampoo fra Batiste)

Åh, kender du det med at vågne op med umuligt morgenhår, som først vil sidde ordentligt efter en tur under bruseren?

Det skal være slut fra nu af…

Jeg selv er begyndt at flette håret inden jeg skal sove, hvilket resulterer i fine løse bølger næste morgen. Mere præcist reder jeg først håret grundigt igennem med min elskede Mason Pearson børste, bagefter sprayer jeg håret med saltvandsspray, laver en løs fletning (lav den endelig ikke for stram) og fæstner enden af fletningen med en blax elastik. For mig bliver resultatet bedst, hvis jeg laver den løse fletning lige efter jeg har været i bad og håret er blevet tørret, men stadig er en anelse fugtigt. Når jeg står op næste morgen har jeg fine bølger og mit hår er desuden fri for filtrede knuder, som der plejer at være i håret, når jeg har haft det løst og ligget og rodet rundt på det om natten.

For at få det bedste og lidt mere rå resultat plejer jeg at tilføre håret lidt tekstur (især pandehåret) med en omgang hårlak og nogen gange lidt tørshampoo ved hovedbunden. Slutteligt giver jeg hårets spidser endnu et pift saltvandsspray. Hele processen tager omkring fem minutter og giver et flot og ikke alt for poleret look til håret.

Så goodbye bad hairdays siger jeg bare 😉

(Ja, der kom lige lidt danglish ind i ovenstående sætning)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seeing Red