Cph Fashion Week

Ladies, så er det frem med makeuppen igen

babydoll3Her er jeg igang med min absolutte yndlingsbeskæftigelse nemlig at lægge makeup, og heldigvis for mig er det nu ved at blive helt moderne at gøre igen.

Makeup er tilbage – som i virkelig tilbage. Ud med normcore, nøgne læber og vipper, og ind med et godt gammeldags groomet look.

I mange år har jeg som indehaver af en meget bugnende makeupsamling følt mig en anelse presset. Presset, fordi alle de smarte ladies i Danmark gik uden makeup, og det at bruge en del makeup har længe ikke føltes særligt moderne (selv til fest). Men end ikke de smarte damer i København og deres vi er for seje til makeup mantra kunne komme imellem mig og min eyeliner, røde læber eller smokey eyes (næ, mig og min makeup har et meget solidt foundation (hø hø)).

Heldigvis holdt jeg stædigt ved makeuppen, for nu er ingen-makeup-bølgen ENDELIG  på vej ud (Bare ærgerligt for de førnævnte damer, der aldrig satte sig ind makeuppens glæder og som nu skal gå fra at bruge en enkelt læbepomade og concealer til et fuldt makeuplook bestående af diverse produkter – jeg ler slet ikke frydefuldt, næ nej 😉 )

The Rich Girls Makeup

En ny tendens er nemlig ved at vinde frem – The Rich Girls Makeup, hvilket består i et poleret look, hvor man faktisk gerne må kunne se, at du har gjort noget ud af dig selv og din makeup. Navnet på tendensen er jeg ikke helt nede med, da du sagtens kan se lækker og poleret ud, uanset kronerne på bankbogen. Lad os i stedet kalde denne tendens for; det er helt okay at bruge tid på makeuppen igen looket 🙂

 Nu skal mascaren atter frem (gerne i flere lag), der skal rouge på kinderne (pudder eller creme) og håret skal friseres med mere end bare saltvandsspray. Lige det med håret bliver også lidt vanskeligt for mig, da jeg selv er fan af en god hårbørstning og lidt saltvandsspray. Men nu skal håret friseres som vi gjorde, inden Kate Moss anno 2004 revoulotionerede hårverden med skødesløse rock n’roll lokker. Frem med diverse plejeprodukter (håret skal se yderst velplejet ud), og krøllejernet skal bruges til at lave store lækre bølger i håret – absolut ikke små slangekrøller, det er stadig no go.

Brynene skal desuden være velfriserede. Et besøg hos diverse browbars er altid en god genvej til smukke bryn (her er det måske meget passende at kalde det en rich girls tendens, fordi vedligeholdelse af bryn koster lidt klejner, men damn du får flotte bryn).

– PS lipglossen er også på vej tilbage (gerne i en sart lyserød eller klar farve og uden glimmer). Mig som ellers havde svoret, at jeg i 2007 havde lagt mit sidste lag Juicy Tube. Heldigvis skulle de nye lipglosvarianter være mindre klistrede, og du skal derfor ikke være helt så nervøs for, hvor mange fluer og fremmede menneskers hår, der vil klistre sig fast på dine læber- mums

– Som fanatisk makeuptosse kan jeg kun sige, at det her er en nyhed, der faldt på et meget meget tørt sted, som cremerouge på en udtøret pudderkind.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cph Fashion Week