Behandlingen som giver det smukkeste hår

Den bedste (og budgetvenlige) highlighter

IMG_4795

Highlighter, Sequin Ray Luminising Quad fra & Other Stories

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er svært glad for strobing, og derfor er highlightere nærmest blevet min nye besættelse. Jeg har allerede flere varianter derhjemme, men kunne alligevel ikke dy mig, da jeg stødte på denne fine sag i & Other Stories.

Og jeg har bestemt ikke fortrudt dette køb! Både tekstur og shine er efter min smag helt perfekt, og dette produkt kan sagtens måle sig med highlightere fra de dyrere mærker.

Alle fire highlightere er meget nemme at arbejde med og blender fint ind i huden. Min favorit er den champagnefarvede highlighter, som jeg bruger i øjenkrogene, på kindbenene og på næseryggen. Jeg blander en anelse af den den rosafarvede i min cremerouge, så også kinderne får et hint af shine.

Den kobberfarvede er meget smuk på øjnene og er god til at give ansigtet lidt varme. Den lægger jeg under kindbenene, ved tindingen og ved hårgrænsen i panden. Husk at tone den godt ud. Den helt lyse bruger jeg primært under brynene og ved amorbuen, hvilket giver illusionen af lidt fyldigere læber.

Så er du på udkig efter en lækker highlighter, så du også kan være med på verdens bedste makeup-teknik, strobing, er denne highlighter et rigtigt godt og budgetvenligt køb.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Behandlingen som giver det smukkeste hår