Sunday is funday

Videoguide – sådan lægger du en hurtig og let smokey eye

Så har jeg endnu en gang flottet mig foran kameraet. (Jeg laver både mærkelige mascaraansigter og får skam også sagt noget halv perverst, ak ja).

Hvorfor har jeg har filmet mig selv og min mærkelige ansigtsmimik?

Det har jeg gjort for at vise dig den smokey eye makeup, jeg altid lægger, når jeg skal bruge en effektfuld makeup, der ikke må tage meget mere end fem minutter at lægge. Den redder mig hver gang, og er for mig makeuppens svar på The Little Black Dress.

Sådan gør du

Jeg bruger oftest Tromborgs Eyegrease til at lægge denne makeup. Eyegrease er en makeup palette bestående af fire cremeøjenskygger, som er meget nemme at arbejde med. Cremeøjenskyggerne gør, at makeuppen bliver lækker smudgy, hvilket giver et vådt udtryk, som ser rigtigt flot ud, især til sommerbrun hud med highlighter på kindbenene

Husk at du kan bygge farverne op, så looket bliver endnu mere intenst. I videoen bruger jeg ikke den sorte farve i paletten, men skal der virkelig knald på kommer den også i brug langs øjenvippekanten.

Når jeg har fundet frem til den rette blanding af farverne på øjenlåget, lægger jeg også kohl på øjets nederste våde kant. I videoen bruger jeg en blanding af grøn og brun eyeliner, men du kan også bruge sort, mørkelilla eller kobberfarvet eyeliner, som også er flot til denne makeup.

Vil du gerne have meget markerede vipper, er det flot at lægge en sort eyeliner på øjets øverste våde kant, altså under dine øverste øjenvipper. Det indrammer øjnene og definerer dine vipper endnu mere.

Husk highlighteren i øjenkrogen og på brynbenet. Vil du have endnu mere shine kan du lægge lidt highligter på midten af øjenlåget.

Som sagt bruger jeg Tromborgs Eyegrease i videoen, men alle andre cremeprodukter kan selvfølgelig også bruges.

– Den eneste ulempe ved cremeprodukter er, at de kan flyde lidt rundt på øjenlåget i løbet af aftenen, men for mig er det en del af looket. Men vil du gerne fæstne makeuppen (så den ikke skrider rundt), kan du afslutte med at lægge et tyndt lag øjenskygge i samme nuance som cremeprodukterne. Dermed bliver makeuppen hvor den skal, og farven på den faste øjenskygge bliver kun intensiveret af at blive lagt oven på cremeprodukterne.

Jeg håber, du vil prøve kræfter med dette look, og har du nogen spørgsmål, så skriver du bare 🙂

Links til de viste produkter i videoen

 photo d5a0937e-9cd8-42d6-827b-ba840c9e08eb_zpshxlanziw.jpg

Eyegrease fra Tromborg / 250 kr.

Blending brush no. 217 fra MAC / 185 kr.

Short shader brush no. 214 fra MAC / 215 kr.

Eye Kohl i farven Rosemary & Thyme fra MAC / 135 kr.

Powerpoint eye pencil i farven Duck fra MAC / 135 kr.

Øjenvippebukker fra Shu Uemura / 325 kr.

Masacara Roller Lash fra Benefit / 207 kr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday is funday