Nytårlooket og mine 7 nytårsfortsæt for år 2015

På badeværelseshylden lige nu

myproducts1No.1 Purity Cleansing Balm fra RENCleansing Milk fra Rudolph CareOxygen Plasma Potion fra Ling/ Aquasource deep Serum fra Biotherm/ Lait-Crème concentré fra Embryolisse/ Creme Métamorphique fra Beauté Pacifique/ Lip balm fra Tromborg

 Nu hvor jeg starter på et nyt år, med nye nytårsfortsæt, synes jeg, det er passende at kigge på mine skønhedsvaner. Derfor vil jeg gerne vise jer de produkter, der lige nu er en del af mine aften- og morgenrutiner.

I morgen viser jeg jer mine all time favoritter, som jeg har købt igen og igen, og de produkter, som desværre skuffede i 2014.

 Morgen:

Jeg starter dagen med at fordele tre pump Cleansing Milk fra Rudolph Care i ansigtet. Det renser jeg af med en vaskeklud, der er vredet op i lunkent vand. Bagefter klasker jeg koldt vand i hovedet, så porerne lukker sig, og lidt af morgenhævelsen falder ned 🙂

Dernæst bruger jeg et pift af Avènes Thermal spring water spray for at neutralisere det kalkslør, der kan ligge sig på huden, når man har brugt det hårde kalkholdigevand fra vandhanen. Når ansigtsvandet er fordampet, bruger jeg en vatrondel med Gentle toner fra Avène og lige efter, mens huden stadig er fugtig, bruger jeg serummet Oxygen Plasma Potion fra Ling. Oxygen plasma er særligt egnet til problemhud, og derfor bruger jeg det på de områder i ansigtet, hvor jeg har problemer med urenheder, såsom hage og kinder. Andre steder er jeg mere tør i ansigtet, og der bruger jeg Biotherms Aquasource deep Serum til tør hud. Ved at bruge flere serummer med forskellige egenskaber, kan du bedre dække din ansigtshuds forskellige behov. Vi er nemlig mange, som har en kombineret hud med forskellige problemer, og derfor kan det hjælpe at bruge en kombineret pleje.

Husk at… du ikke behøver at holde dig til en hudplejeserie fra et bestemt skønhedsmærke, men i stedet kan sammensætte produkter fra forskellige mærker og hudplejeserier. Således kan du specialdesigne din hudpleje til at dække din huds forskellige behov.

Efter de to serummer bruger jeg ansigtscremen Lait-Crème concentré fra Embryolisse. Den absorberes hurtigt, og er en rigtig god base at lægge makeup på. Er det rigtigt koldt udenfor, blander jeg nogen gange lidt ansigtsolie i den, for at give min hud lidt ekstra frostbeskyttelse. Til sidst afslutter jeg med  Lip balm fra Tromborg, så læberne også er godt fugtede fra morgenstunden.

Aften:

Har jeg haft en makeupfri dag, bruger jeg den samme afrensningsmetode som om morgenen. Har jeg derimod haft tung makeup på, starter jeg med at bruge Biodermas rensevand på to vatrondeller, som jeg renser al makeup af med. Dernæst bruger renseolien No.1 Purity Cleansing Balm fra REN, som jeg fordeler i håndfladerne og dernæst i hele ansigtet. Når jeg har masseret olien rundt i ansigtet, vasker jeg den af med lunkent vand, tørrer huden, og bruger et par pump Cleansing Milk, som jeg vasker af igen. Grunden til, at jeg bruger Cleansing Milk efter renseolien, skyldes de fem gode råd jeg fik hos Dollface, som du kan læse mere om her.

Efter den lange renserutine bruger jeg de samme produkter som om morgenen, bortset fra at jeg afsluttende bruger natcremen Creme Métamorphique fra Beauté Pacifique, i stedet for den lette dagcreme fra Embryolisse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårlooket og mine 7 nytårsfortsæt for år 2015