This bird refuses to go normcore

Hjælp! Hvordan dækker jeg de mørke rande under øjnene?

Forleden blev jeg spurgt til råds om, hvilken concealer jeg ville anbefale til at dække mørke rande og træthed under øjnene. Der findes mange gode concealer, så for det første, skal du tænke over, hvor meget dækkeevne du har brug for.

Der er de meget tyndtflydende concealere med lysreflekterende partikler som eksempelsvis de her fra Clinique, YSL eller den billigere, men udmærkede variant fra L’oréal. Disse typer kommer i en pen, hvor du trykker lidt produkt ud, som du kan putte under øjnene eller bruge til at highlighte andre områder i ansigtet- se min guide her. Disse concealeretyper er nemme at bruge, har mindre tilbøjelighed til at sætte sig i de fine linjer under øjnene, men har kun en let dækkeevne.

Har du brug for meget dække, ville jeg gå efter de mere bastante og cremmede concealere. Min egen personlige favorit er fra Bobbi Brown og hedder Creamy Concealer.

bobbiprodukt4Til venstre ses Bobbi Browns Corrector i farven Porcelain Bisque og til højere ses Creamy Concealer i farven Porcelain. Concealer Brush fra Bobbi Brown og Tapered Blending Brush no. 224 fra MAC.

Creamy Concealer er cremet nok til, at man kan arbejde med den og samtidigt tyk nok til, at den har en høj dækkeevne. Du kan bruge concealeren alene eller sammen med en Corrector og hvad er en corrector?

En corrector er et cremet produkt, som har en mere ferskenfarvet eller lyserød tone end din concealer. Correctorens ferskenfarvede toner har det formål, at de kan neutralisere de  blålige toner, der kan være i dine mørke rande under øjnene.

Du bruger correctoren inden du lægger din concealer. Først lægger du correctoren som gør dig lettere ferskenfarvet under øjet, og så lægger du concealeren ovenpå for at få en normal og naturlig farve under øjnene.bobbiguide 1 corec

Her lægger jeg correctoren under øjet og inde i øjenkrogen, hvor jeg desværre godt kan blive lidt blålig. På billedet har jeg endnu ikke fået blendet produktet ordentligt ud, hvilket er meget vigtigt at gøre, inden du lægger din concealer.

bobbibrownguide2 concea

På ovenstående billede lægger jeg concealeren. Husk at blende produktet godt ud. Du kan både bruge fingre eller pensel til at lægge concealeren.

Du kan også bruge Creamy Concealer ved næsefløjene, mundkrogen og andre steder, hvor du er rødlig. (Skal jeg dække urenheder, bruger jeg altid Select Cover- up fra MAC.)

Til sidst kan man bruge pudder til at fæstne concealeren til huden, så den bliver hvor den skal. Du kan også undlade pudder, men jeg har desværre oplevet at concealeren forsvinder i løbet af dagen, hvis jeg ikke bruger pudder.
bobbipudderTil venstre ses Bobbi Browns pudder (min er desværre blevet ødelagt, så jeg har den ikke i den originale emballage), til højere MACs Prep+Prime transparent løs pudderTapered Blending Brush no. 224 fra MAC og Duo fibre Brush no. 159 fra MAC.

Har jeg brug for meget dække, bruger jeg den pudder, der følger med Bobbi Brown concealeren, som er en fast pudder med farve. Har jeg brug for mindre dække, men stadig gerne vil fæstne concealeren, bruger jeg en løs transparent pudder fra MAC. Jeg skifter imellem at bruge den store og den lille pensel, alt efter hvor tyndt et lag pudder jeg vil bruge.

Husk at bruge en øjencreme inden du lægger din concealer, på den måde får du det flotteste resultat, uanset hvilken concealer du bruger

Jeg er meget glad for kombinationen af corrector og concealer, fordi det giver mit ansigt et friskt løft på en træt dag. Desværre kan det næsten ikke undgås at Bobbi Brown concealeren sætter sig en anelse i folderne under øjenene, uanset om man bruger pudder eller ej. Derfor må du gøre op med sig selv, om du ønsker let dække og dermed et meget naturligt look uden makeup i øjenfolderne, eller om du vil have meget dække, men dermed  et lidt mindre naturligt look.

Nedenfor ser I det færdige resultat, og som I kan se, er der ikke mange mørke rande at spore i mit ansigt takket være Bobbi Brown 😉

bobbi finish face

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This bird refuses to go normcore