New Balance, guldskjorter og uventede møder
Mø på Jazzhouse Skjorte & Other Stories // Jeans Wood Wood // taske Gucci // sneaks New Balance 990
BØØØØØØØØRNS
Imens alle andre er på Roskilde, tuller jeg rundt i København i mine nye New Balance 990-sneakers, som jeg heldigvis fandt på Ebay. Selvom jeg kun skal til Roskilde Festival på lørdag, har min uge allerede budt på hele to koncerter. I tirsdags Så jeg koncert med Mø, hvor hun i samarbejde med Nike og Boilerroom gav en meget, meget intim koncert – og i onsdags skulle jeg til koncert med den amerikanske musiker Børns, hvis musik jeg er fuldstændigt gakket med – som i helt teenagefjollet.
Havde min nye guldskjorte på til koncerten med Børns i Amager Bio, og tror altså, at skjorten er lidt magisk, fordi mig, kæresten og to venner endte med at tage på bar med hele bandet efter koncerten. Her forsøgte jeg, at styre min begejstring og starstruckhed i hele tre timer, hvor jeg konverserede på mit bedste danglish – og ventede med at hvine højlydt, til at bandet tog videre med tourbussen mod Sverige.
Efter den oplevelse er jeg faktisk ikke så misundelig på folk, der lige nu fester på Roskilde ( er nok stadig lidt misundelig, men fryder mig samtidigt, hver gang det regner – er det meget strengt?).
Har du endnu ikke hørt om Børns, så kan jeg kun opfordre dig til at høre det – og det kan kun gå for langsomt 🙂
Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter
Ingen kommentarer endnu