Mit 2017 byder på kosttilskud fra Vitaviva og nye sunde vaner

img_6948

Nu er vi allerede godt inde i årets første måned, og for mig står januar 2017 i sundhedens tegn (ja, jeg er en kliche …). Jeg er jo desværre tættere på 30 end på 20, og derfor besluttede jeg mig allerede tilbage i december for, at januar skulle være helt ædru (!). Både fordi jeg ikke orker tømmermænd lige nu, men også for min vægt og ikke mindst min hud.  Med alkohol følger der tit sukkerholdige drinks, (festcigaretter) og fedtet og sødt mad bagefter, når viljestyrken er lig med nul.

Jeg blev faktisk inspireret til at holde den sunde linje, efter at have været til et møde med den danske chef for kosttilskudsfirmaet Vitaviva, Bianca Brangstrup.

Derfor blev jeg interesseret i at prøve kosttilskud fra Vitaviva

Bianca er en meget inspirerende og passioneret kvinde, der har beskæftiget sig med sundhed og kosttilskud i 18 år, så hun ved bestemt en ting eller to. Under mødet fortalte hun om en af Vitavivas mest kendte produkter 15 Day Cleanse. Det er en pillekur, der renser din tarm fri for alt det, som kan sidde og fylde op i tarmen. Listen inkluderer affaldsstoffer (toxiner), som vi blandt andet får ind fra alkohol, røg og tilsætningstoffer fra maden.

Grunden til at tarmen har godt af at blive renset er, at den for det første vil arbejde bedre bagefter, det vil sige, at din evigt oppustede mave faktisk vil falde ned. Ligeledes vil mange også opleve at få en renere hud, fordi en dårligt fungerende tarm og fordøjelse desværre giver sig til udtryk i huden med urenheder og inflammation.

Tarmen bliver fri for affaldsstoffer

Ligeledes er én vigtig grund, og den der motiverede mig mest, at, hvis din tarm er fyldt op med affaldsstoffer, som har klæbet sig fast til indersiden af din tarm, så vil alle de gode vitaminer fra sund kost eller kosttilskud ikke blive optaget ordentligt af din tarm, fordi den er fuldt beskæftiget med at bearbejde de genstridige affaldsstoffer. Det vil sige, at du kan spise nok så sundt, men hvis tarmen er fyldt op med dårlige sager, så vil du ikke få specielt meget ud af alle de grøntsager, som du hælder ned.

Derfor besluttede jeg mig for at prøve 15 Day Cleanse for derefter at sætte ind med de to kosttilskud, 3 in 1 Beauty Booster og Wrinkles Away, der er særligt rettet imod hud og hår.

Min mave blev fladere og huden blev pænere, men …

Jeg har netop færdiggjort 15 Day Cleanse-kuren, hvor jeg har taget to piller dagligt hver eneste aften. Pillerne har som sagt det formål, at de skal udrense tarmen ved hjælp af naturlige ingredienser såsom sennepsblade. Selvom der er tale om naturlige ingredienser, satte de godt nok gang i min mave. Folk har meget forskellige reaktioner, og nogle mærker næsten ikke noget, hvor andre (mig) tilbragte meget tid på toilettet. Der var run på (sorry) det meste af formiddagen, og nogle dage overvejede jeg, om det virkelig var det værd, men tilgængæld havde jeg den rareste fornemmelse i maven og kroppen resten af dagen – og min evigt oppustede mave er endelig blevet fladere!

Min hud har også været meget pæn i denne periode, og efter jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan det vi spiser, faktisk påvirker os, har jeg også haft lyst til at spise mere sundt. Netop derfor har jeg valgt at droppe alt, der hedder alkohol og sukker her i januar.

Nu er jeg netop begyndt på de to kosttilskud, som skulle give pænere hud, både i forhold til urenheder og fugt indefra i forhold til begyndende linjer, og jeg glæder mig til at se resultatet!

Er du blevet interesseret i at prøve Vitaviva af, så finder du hjemmesiden her, og husk, at de har en chatfunktion, hvor du kan spørge, om alle de bekymringer eller spørgsmål du har til kosttilskud.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

 

Video: Morgenrutinen der giver glød på under 5 minutter

darphin

Jeg har begået endnu en video, denne gang med et træt ansigt og nul makeup – så bær over med mig 🙂 Videoen handler nemlig om, hvordan du hurtigst får lidt glød og liv til dit morgentrætte ansigt. Det er en rutine, som både er god om morgenen eller efter en lang dag, hvor man hurtigt skal videre i byen og bare gerne vil se lidt levende ud igen.

En smuk hud starter altid med rens, og her er en scrub eller en eksfolierende frugtsyrerens altid god. Dernæst et pift ansigtmist, en serum gerne en som er beregnet til at sætte gang i blodcirkulationen. Dernæst kan jeg godt lidt at tilføje olie, især i de her kolde dage dage, og så afslutte med creme.

Se, hvilke produkter jeg er særligt glad for, når det gælder om at få en hurtig glød, og find links til dem nedenfor.

 

Rens:

Facial scrub mask, Rudolph Care // Pure Radiance Cleanser, Akademikliniken

Ansigtsmist:

Ultra pure solutions vitamin c facial nano spray

Serum:

Illuminationg oil serum, Darphin

Olie (dette er et valgfrit punkt):

Hydrating treatment oil, Académíe

Afsluttende creme:

Illuminating oil gel-cream, Darphin

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Derfor skal du investere i en elektrisk rensebørste

img_6313Jeg har længe været meget nysgerrig omkring diverse elektriske rensebørster, både dem fra Clarisonic og Foreo, men har ikke rigtigt kunne finde ud af, om det virkelig var værd at investere i.

Jeg har derfor bare brugt vaskekluden, og sagt til mig selv, at det måtte være godt nok – men det var indtil, at jeg faktisk fik lov at prøve en elektrisk rensebørste. Har været så heldig at få fingrene i en såkaldt Luna 2 fra Foreo, og kan nu konstatere, at der faktisk er mange fordele ved den elektriske rens.

Grundigere rens

For det første tvinger børsten, ligesom mange nok kender det fra deres elektriske tandbørste, en til at bruge mindst et minut på at rense huden, hvilket giver en grundigere rens end bare at klaske vand i hovedet. Med min elektriske børste renser jeg ansigtet i fire forskellige sektioner og bruger 15 sekunder på hver kind, hage, næse og pande. Efter 14 dages brug kan jeg allerede se, at min hud ser renere ud, især omkring næsen hvor porerne syner mindre (Halleluja).

Det samme tryk

Studier viser, at huden har rigtigt godt af en daglig eksfoliering som man eksempelvis får med en vaskeklud eller en rensebørste, men det bedste resultat fås ved at rense med det samme tryk hver eneste gang. Det kan jo være lidt svært med håndkraft og en vaskeklud, og her gør en elektrisk rensebørste det altså en del nemmere, fordi den altid renser med samme intensitet.

Mindre bakterier

Ligeledes er jeg ret sikker på, at min hud kommer i kontakt med mindre bakterier, end når jeg vasker med en vaskeklud, som er fugtig meget længe efter brug, og dermed vil der begynde at gro bakterier, som kommer i kontakt med huden ved brug. Husk derfor at lægge dine vaskeklude til vask så ofte som muligt. Foreos rensebørster er lavet af kirurgisk silikone som der efter sigende ikke vokse bakterier på, og det er derfor, at man ikke skal skifte rensehoved, som man skal med Clarisonics rensebørster.

Anti aging?

Luna 2 kan også bruges til at sende elektriske impulser igennem huden, som skulle have en minimerende effekt på dannelsen af rynker, fordi huden bliver stimuleret, ligesom hvis du gav dig selv en ansigtsmassage. Hvorvidt de elektriske impulser faktisk har en effekt, er lidt svært at afgøre, især efter kun 14 dages brug, men det er dejligt afstressende, så jeg giver troligt huden en omgang strøm hver eneste dag.

Men for at opsumere, så vil jeg mene, at en elektrisk rensebørst er en lækker luksus, og jo, man kan godt leve uden, men huden bliver altså renset grundigere, hvilket på sigt givere en smukkere og renere hud. Så er spørgsmålet bare, hvor meget du faktisk vil investere i din huds udseende  🙂

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

 

Hud-smoothien der giver ren og glødende hud

hudsmoothie

Ren og pæn hud, ja tak!

Selvom jeg desværre af bitter erfaring må sande, at der sjældent findes mirakler, når vi taler om cremer og hudpleje, vil jeg dog stadig slå et slag for effekten af alt det, som du spiser. Skal jeg noget vigtigt, hvor jeg gerne vil have ekstra pæn hud, sørger jeg selvfølgelig for at rense, smøre – og bruger lige nu frugtsyrer, som I snart må høre mere om – men jeg sørger også for at indtage hudvenlige ingredienser.

Jeg har derfor udviklet min egen hud-smoothie, og efter 14 dages indtagelse af en daglig smoothie og godt med vand, gengælder min hud tjenesten ved at stråle og vigtigst af alt – være fri for ækle urenheder.

De gode og hudvenlige ingredienser:

Da frugt jo desværre også indeholder sukker, har jeg kun udvalgt det frugt, som har særlige egenskaber for huden. Sukker virker nedbrydende på kollagen, som er det der holder huden lækker og spændstig, og derfor skal man altid tænke over, hvor meget sukker man indtager – hvis man altså gerne vil have en pæn hud. Derfor er denne smoothie er ikke lige så sød, som andre smoothies, men man vænner sig til smagen, og for hver indtaget smoothie skal man huske på, at beløningen vil vise sig i ansigtet.

En af smoothiens vigtigste ingredienser er frisk gurkemeje, som har en anti-inflammatorisk virkning på hud og krop – den kan derfor være med til at dæmpe en irriteret (og irriterende) rødme i ansigsthuden.

Granatæblekerner er spækket med antioxidanter, som er særligt godt at indtage i sommermånederne, hvor den skadelige effekt fra de frie radikaler i huden, som skabes af sol, forurening og røg, kan dæmpes ved hjælp af antioxidanter.

Grønkål er rig på antioxidanter, vitamin-A,B, C, E og K samt magnesium og kalcium (grønkål er bare genialt!).

Jordbær og blåbær er pakket med antioxidanter og fibre, og bruger du dem frosne, er de både billigere og giver en lækker kold smoothie.

Gulerod er rig på A-vitamin og betacaroten, som har en beskyttende effekt på huden, når den udsættes for solens UV-stråling

Spinat giver en mere fyldig og ren hud, og er fyldt med antioxidanter og fibre.

Mynte har en udrensende effekt på huden og er god til at skjule enhver smag af fiskeolien, som også er en fast del af min smoothie.

Fiskeolie giver smørrelse indefra og fiskeoliens indhold af blandt andet Omega 3 fedstsyrer, kan afhjælpe en tør og blussende hud.

Ingefær har ligesom gurkemeje en anti-inflammatorisk effekt på hud og krop, og er også god til at booste immunsystemet.

Opskrift på et til to store glas hud-smoothie

1 halv æble (primært for smag)

Granatæblekerner svarende til 1 kvart eller halvt granatæble, alt efter størrelsen

1 stor luns frisk ingefær

1 rod gurkemeje, plejer at være omkring 3 centimeter lange

1 håndfuld frisk mynte

2 store blade grønkål

1 håndfuld spinat

1 gullerod

Omkring 5 frosne jordbær

En lille håndfuld blåbær – husk at de giver smoothien en ikke så klædelig brun farve.

Din normale dosis fiskeoile og gerne noget vand, så din blender bedre kan klare at blende de mange grøntsager og frugt.

Har du en god blender kan det også være godt at tilsætte en halv avocado, som også er rig på de gode fedtstoffer, der giver en smuk og sund hud. Vil du gerne have lidt ekstra C-vitamin, så tilsæt saften fra en halv citron.

Ekstra tip …Vil jeg gerne gøre smoothien ekstra lækker, tilsætter jeg en gang imellem en halv banan eller lidt mango, men det er kun på snydedage – eller når jeg skal lokke kæresten til at drikke med på smoothien 🙂

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

 

 

 

Serummet der gør din makeup endnu pænere

goldlait corporal

Lait-Creme Concentré, Embryolisse i en særlig gold edition // Keep young and beautiful instant firming beauty shot, Ren 

muradEssential-c eye cream, Murad // Perfectning serum, Murad // Age-diffusing firming mask, Murad // Perfecting day cream, Murad // Age-Balancing night cream, Murad

Her på det sidste har jeg fået fingrene i rigtig mange nye spændende produkter, og derfor vil jeg ikke bare vise jer et, men hele to sera, som jeg er særligt begejstret for.

De giver nemlig begge huden en masse fugt og er dermed det perfekte underlag for makeuppen, især hvis du er glad for en lækker dewy-makeup. Ligeledes er fugtet hud altid det bedste udgangspunkt for en pæn foundation, da en trist og tør hud kan bevirke, at makeuppen vil sætte sig i tørre plamager på huden.

Serummet fra Ren indeholder blandt andet hyaluronsyre, som er en af de bedste ingredienser til at pumpe huden op med fugt, hvilket gør, at tørhedsrynkerne bliver mindre synlige, ansigtshuden ser fastere ud, og huden efterlades lækker og velplejet ud.

Perfectning serum fra Murad indeholder Squalan, som også er en god fugtende ingrediens, som giver huden fugt og glød.

Sådan bruges de:

Om morgenen inden jeg lægger makeup bruger jeg serummet fra Ren, før jeg enten bruger fugtighedscremen fra Embryolisse eller Murad.

Efter jeg har lagt fugtighedscreme, afslutter jeg med to dråber af den meget drøje serum fra Murad, som er lidt utraditionel, fordi den skal bruges oven på fugtighedscremen.

Efter at have brugt begge sera bliver resultatet en lækker gennemfugtet hud, som gør det nemmere at lægge en pæn makeup, fordi huden ikke ser tør og trist ud.

Man kan sagtens nøjes med bare et af de to sera, men som den beautynørd jeg er, var jeg selvfølgelig nødt til at prøve dem begge.

Har du brug for mere fugt i løbet af dagen, kan du duppe serummet fra Ren over din makeup, men sørg for at duppe og ikke gnide, hvis makeuppen skal forblive pæn.

 

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter