On word vomit, Trailerpark and Cover

Dobbelt op på antioxidanter giver bedre solbeskyttelse

holiday essentials1

(Ultra Facial Cleanser from Kiehl’sMidnight Recovery Concentrate from Kiehl’s/Facial mist from Rudolph Care/ Organic sun face cream spf 50 from Rudolph Care).

Ovenover ser I de primære produkter, jeg havde med på min ferie og som alle beskyttede min hud på forskellige måder.

Kiehls Ultra Facial Cleanser i rejsestørrelse brugte jeg både morgen og aften sammen med min medbragte vaskeklud. Huden har godt af en mild og daglig eksfoliering, og en våd vaskeklud er perfekt til dette formål. Det er især vigtigt at rense huden ordentligt om aftenen, således får dine plejeprodukter bedre arbejdsforhold til at trænge ned i huden.

På den nyvaskede ansigtshud brugte jeg dernæst et par sprøjt facial mist fra Rudolph Care, som jeg købte i lufthaven i en fin lille travelsize. Jeg er stor fan af at bruge ansigtsmist. Især fungerer det godt under min ansigtsolie, som trænger bedre ind, når huden har fået lidt fugt fra en mist. Desuden får man dobbelt op på hudvenlige antioxidanter ved både at bruge en mist med eksempelvis E -og  C vitaminer i, og derefter plejende serum eller olie.

Lidt om sol og antioxidanter…

 Især på en solferie er det godt at bruge produkter med antioxidanter i, fordi de sammen med din solcreme kan give huden ekstra god beskyttelse i mod solens stråler og de frie radikaler denne er med til at danne i din krop.

Uden at blive for teknisk kan det bedst forklares ved, at solens skadelige UVA stråler kan omdannes til frie radikaler i huden. Disse vil sætte sig på cellerne og få dem til at ændre sig. I denne proces vil huden begynde at ældes, og her kan der også opstå pigmentpletter på huden. Det smarte ved antioxidanter er, at de kan “snyde” de frie radikaler, således at de frie radikaler vil hæfte sig til antioxidanterne i stedet for dine celler.

Så husk de gode serumer og olier under solcremen, og husk selvfølgelig også at bruge en solcreme med høj beskyttelse som eksempelvis min nuværende favorit solcreme fra Rudolph Care.

Sidst men ikke mindst har jeg også erhvervet mig den meget omtalte Midnight Recovery Concentrate fra Kiehls. Som navnet på dette produkt afslører, er det en olie/serum, der skal bruges om natten. Den føles enormt lækker på huden og fedter næsten ikke. Desuden indeholder den mange gode ingredienser såsom squalane olie og hybenkerne olie, som begge er rige på antioxidanter.

I forhold til hvor mange gode ingredienser der i denne eliksir som Kiehls selv kalder den, synes jeg, man får meget for pengene, og jeg er ganske imponeret og må tilslutte mig heppekoret.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

On word vomit, Trailerpark and Cover