Derfor har du brugt dine stylingprodukter forkert

Hvis du gerne vil have mere volumen eller tekstur i håret, er det faktisk ret vigtigt, at du bruger dine hårprodukter på denne måde …

img_7232

Suk, hvem vil ikke gerne have mere volumen i håret? Rigtig mange danskere har, hvad man kalder for fint, nordisk hår uden specielt meget fylde. Derfor er vi også mange, som køber os fattige i diverse volumeprodukter med håb om at få mere tekstur og liv i håret. Saltvandsspray er især en favorit hos mange, men uanset, hvor godt et produkt du har investeret i, vil det ikke give den ønskede effekt, hvis det bliver brugt forkert.

Det blev jeg opmærksom på, da jeg forleden var forbi den nye frisørsalon Freund Cph og blive klippet af dygtige Salli Anderschou, hvor snakken faldt på volumen – eller mangel på samme.

Mange har nemlig for vane at spraye både volumespray og saltvandsspray uden på håret, ligesom du ville gøre med en hårlak, men det giver faktisk ikke specielt meget fylde til håret og kan ende med at give en slasket hinde uden på håret, som nærmest hiver det mere ned end det løfter.

Sådan få du mere volumen i håret

Salli rådede til, at du istedet skal spraye det ind ved hårrødderne, hvor det faktisk vil være med til at løfte håret. Du kan gøre det lettere for dig selv ved at dele håret op i forskellige skilninger og spraye langs dem. Spray eksempelvis produkt ind ved din normale skilning ved at løfte håret, og spray på begge sider under skilningen. Gå derefter ca. tre centimeter ned, lav en ny skilning og spray produkt langs skilningen helt ind til hårrødderne. Denne proces kan du gentage flere steder i håret, alt efter hvor meget volumen du vil have, men det vigtigste er, at du sprayer produkt ind i håret og ikke kun uden på det.

Prøv teknikken næste gang du mangler fylde, og se, om du ikke får et bedre og mere voluminøst resultat.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Derfor får jeg farvet håret med toner istedet for permanent farve?


img_6588img_6538Sweatshirt 032c

I sidste uge følte jeg, at der skulle ske lidt med håret, og derfor har jeg fået farvet bunden mørkere og fået klippet lidt af længden nede hos Capo.

Og jeg er faktisk rigtig glad for at have fået en mørkere bund – det er vel tydeligt at se ud fra mit halvdøde glade og livlige fjæs på det første billlede?

Jeg valgte kun at få farvet bunden og nogle mørke striber i længderne, da jeg gerne ville beholde meget af min naturlige og lidt lysere hårfarve i længderne. Ved kun af farve bunden undgår du også at slide yderligere på hårets spidser, som i forvejen er udsat for mere slitage end det nye hår på toppen af hovedet. Desuden kunne jeg også godt lide, at der var lidt mere spil i frisuren i form af blandingen af mit naturlige hår og det farvede.

Ligeledes fik jeg lagt en toner istedet for permanent farve. En toner forsvinder gradvist ud af håret i modsætning til permanent farve som bliver. Derfor vil du med permanent farve kunne se en tydelig overgang fra dit farvede hår til dit naturlige. Har man ligesom jeg valgt at farve håret mørkere end ens naturlige hårfarve, vil man altså opleve at få en lys udvoksning på toppen af hovedet, og den lyse udvoksning kan desværre få ens hår til at syne lidt halvskaldet – not a good look!

Derfor valgte jeg den mindre permanente og slidsomme farveløsning i form af en toning. Det betyder selvfølgelig, at farven holder i kortere tid, men hvis man ellers vasker med shampoo beregnet til farvet hår og generelt forsøger at vaske håret lidt mindre end normalt, kan en toning godt holde i ganske lang tid.

Udover nyt hår har jeg også fået en ny sweatshirt fra 032c, som er et tysk magasin, der også laver både plakater og tøj, og jeg faldt altså for denne hvide sag, som jeg på elegant vis har forsøgt at tage et billede af her i H&M’s prøverum 😉 #fittingroomselfie

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Behandlingen som giver det smukkeste hår

IMG_4336Glad og forventningsfuld med hårkur i håret

IMG_4353 IMG_4373Den geniale damp-glatter. Vil virkelig gerne have sådan en derhjemme!

IMG_4419Efter behandlingen var jeg den glade indehaver af verdens lækreste hår

DSC_0003De lækre Pro Fiber-produkter fra L’Oréal, som forlængede effekten fra hårkuren

For snart et par måneder siden var L’Oréal Professionnel så søde at invitere mig (og mit hår) forbi til en omgang forkælelse. Her fik jeg lov til at prøve en professionel hårkur, som har taget 15 år at udvikle – så der er virkelig styr på teknologien bag denne Pro Fiber-hårkur.

Ude hos L’Oréal skulle jeg have kuren i håret i omkring 15 minutter, og bagefter blev mit hår dampet (?!), hvilket er mere skånsomt for håret end brug af glattejern. Samtidigt giver damp-glatteren håret glans, uden at håret bliver helt fladt og presset sammen, som det gør ved brug af et glattejern.

Jeg har aldrig haft så lækkert hår, som jeg havde efter behandlingen, og efterfølgende fik jeg nogle produkter med hjem, således at jeg kunne forlænge effekten af den lækre hårkur.

Hvis du nogensinde får muligheden for at prøve en af disse hårkure, så slå til. Dit hår vil både se og føles meget sundere.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Derfor skal du bruge balsam i hovedbunden

Björn Axén anbefaler at du bruger balsam i hovedbundenIMG_4255IMG_4263

For et par uger siden var jeg så heldig at møde ejeren af det svenske hårbrand Björn Axén. Johan Hellström er en meget passioneret og inspirerende mand, som virkelig havde meget på hjerte, når det gælder os skandinaver – og særligt vores hår.

Han synes både, at vi skal blive endnu bedre til at turde at eksperimentere med vores hår – og derfor lavede han en vild opsætning på mit hår – men vi skal også lære at pleje vores hovedbund.

Derfor mener Johan Hellström,  at vi alle skal lære at bruge balsam i hovedbunden. Ja, du læste rigtigt, og du kan læse endnu mere om fordelene ved at bruge balsam i hovedbunden i min artikel på Costume.dk.

Jeg selv er begyndt at gøre det, hver eneste gang jeg vasker hår og kan varmt anbefale dig at prøve det.

Da jeg forleden var ude hos de søde mennesker hos L’Oréal, spurgte jeg også dem, hvad de syntes om at bruge balsam i hovedbunden, og de kunne også anbefale det, så måske skal vi slet ikke være så bange for den plejende balsam?

Skal forresten snart fortælle jer mere om, hvad jeg lavede ude hos L’Oréal, og hvorfor mit hår nu er mere silkeblødt end nogensinde før …

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Rudolph Hair lancering

rudolphmadLækker mad
shampooerFine produktergoodiebagsGoodiebags!rudolphcare

Rudolph Hair lancering

I torsdags befandt jeg mig i et lokale fyldt af en masse prominente gæster – og så mig. Rudolph Care lancerede nemlig deres nye hårprodukter, og her stod jeg så og klamrede mig febrilsk til min mobil, fordi jeg kendte absolut ingen mennesker.

(Mangler virkelig en minglerguide til at håndtere sådanne situationer, og det første punkt skulle klart handle om, at rød læbestift er en dårlig idé, fordi du så konstant bekymrer dig om, hvorvidt du nu har fået læbestift på fortænderne, hvilket jeg selvfølgelig gjorde i torsdags, suk …)

Heldigvis var der lækker mad og ikke mindst lækre hårprodukter, som Andrea Rudolph introducerede i en fin tale, hvor hun snakkede om, at en økoshampoo også skal kunne knitre og skumme, som vi er vant til, at de normale shampooer gør. Da jeg hørte det med at knitre, trak jeg lidt på smilebåndet, fordi jeg ikke rigtigt kunne genkende lyden af knitrende shampoo?

Den helt rigtige skummende fornemmelse

Men efter at have prøvet disse shampooer, må jeg bøje mig i støvet og indrømme, at rigtig shampoo knitrer, hvilket de to lækre shampooer, Blossom shampoo og Herbal mint shampoo, virkelig gør! – og skummer præcis som shampoo skal, hvilket de fleste økoshampooer desværre ikke altid kan leve op til.

Men disse er virkelig lækre, Herbal mint shamppoen er en opkvikkende variant, som stimulerer hovedbunden og blossom Shampoo er dejlig mild med en sart duft af hindbær og viol. Balsamen Forever soft conditioner er dejlig cremet og efterlader håret lækkert og blødt, og selvom alle tre produkter er lidt pebrede i prisen tror jeg ikke, at de vil skuffe, fordi de giver virkelig et lækkert og blødt hår.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter