Mit 2017 byder på kosttilskud fra Vitaviva og nye sunde vaner

Derfor har du brugt dine stylingprodukter forkert

Hvis du gerne vil have mere volumen eller tekstur i håret, er det faktisk ret vigtigt, at du bruger dine hårprodukter på denne måde …

img_7232

Suk, hvem vil ikke gerne have mere volumen i håret? Rigtig mange danskere har, hvad man kalder for fint, nordisk hår uden specielt meget fylde. Derfor er vi også mange, som køber os fattige i diverse volumeprodukter med håb om at få mere tekstur og liv i håret. Saltvandsspray er især en favorit hos mange, men uanset, hvor godt et produkt du har investeret i, vil det ikke give den ønskede effekt, hvis det bliver brugt forkert.

Det blev jeg opmærksom på, da jeg forleden var forbi den nye frisørsalon Freund Cph og blive klippet af dygtige Salli Anderschou, hvor snakken faldt på volumen – eller mangel på samme.

Mange har nemlig for vane at spraye både volumespray og saltvandsspray uden på håret, ligesom du ville gøre med en hårlak, men det giver faktisk ikke specielt meget fylde til håret og kan ende med at give en slasket hinde uden på håret, som nærmest hiver det mere ned end det løfter.

Sådan få du mere volumen i håret

Salli rådede til, at du istedet skal spraye det ind ved hårrødderne, hvor det faktisk vil være med til at løfte håret. Du kan gøre det lettere for dig selv ved at dele håret op i forskellige skilninger og spraye langs dem. Spray eksempelvis produkt ind ved din normale skilning ved at løfte håret, og spray på begge sider under skilningen. Gå derefter ca. tre centimeter ned, lav en ny skilning og spray produkt langs skilningen helt ind til hårrødderne. Denne proces kan du gentage flere steder i håret, alt efter hvor meget volumen du vil have, men det vigtigste er, at du sprayer produkt ind i håret og ikke kun uden på det.

Prøv teknikken næste gang du mangler fylde, og se, om du ikke får et bedre og mere voluminøst resultat.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit 2017 byder på kosttilskud fra Vitaviva og nye sunde vaner