Trailerpark 16

De bedste selvbrunere: Den nemme, den effektive og den klassiske

IMG_4702Vil du også gerne have farve uden at skulle regne med hjælp fra den danske sommer, så er en god selvbruner altså et must! Ligeledes er det en meget sundere måde at få den smukkeste glød på, især hvis du bruger en god selvbruner og sætter dig lidt ind i de få tricks, som giver den smukkeste og mest jævne farve.

Mine nye favoritter

Jeg har altid hørt godt om selvbrunerne fra St. Tropez, men har først nu været så heldig at få lov til at prøve dem på egen krop. Og de skuffer ikke!

Jeg har fået fingrene i den klassiske Self tan bronzing mousse, som jeg smører på om aftenen med en handske, og næste dag vågner jeg op med den bedste glød. Dernæst har jeg også testet den effektive Self tan express mousse, som virkelig er blevet min favorit. Den smøres også på med en handske, og alt efter hvor brun du vil være, vasker du den af efter en til tre timer – og vupti, så har du instant farve.

Den sidste jeg har testet, er den nemme Gradual tan in shower, er så nem at bruge, at selv den ladeste kvinde vil orke denne. Den har en geléagtig konsistens, og skal bruges i badet – ja du læste rigtigt! Gå i bad som normalt, sluk bruseren, og fordel et jævnt lag af selvbruneren på din våde hud. Lad det virke i tre minutter, og vask af igen. Dette produkt bygger gradvist din farve op, så jo flere gange du bruger den ugenligt, jo mere farve vil du få.

Fælles for alle tre produkter er, at de giver en smuk farve, har ingen ækel lugt, og smører du dem på med selvbrunerhandsken, er det næsten umuligt at lave brune striber på huden. Jeg er en kæmpe fan, og forstår virkelig godt, hvorfor St. tropez har fået et så godt selvbruner-ry.

Den sidste jeg har testet, er Everyday gradual tan face som bruges i ansigtet, og her bygges farven også gradvist op. Produktet kan bruges hver dag eller bare en gang imellem og giver en smuk, varm og naturlig glød.

Det gode råd:

Husk at eksfoliere og fugte huden godt – gerne dagen inden du har planlagt at bruge selvbruner, og skulle du være kommet til at lave striber, er lidt rensebenzin på en vatrondel genialt til at få misfarvningen væk igen.

Psst … Vil du have endnu mere skønhed, så følg med på Instagram, hvor jeg dagligt viser mine seneste skønhedsfavoritter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trailerpark 16