The Pussy Bow

Anti age ?

antiage1

(Organic Sun Face Cream spf 50 from Rudolph Care)

Desværre bliver det gang på gang påvist, at der ikke findes noget produkt, som kan anti age din hud – men giv nu ikke helt op. Der findes nemlig produkter, der kan forbedre eller forebygge nogle af hudens alderstegn. Gå efter produkter med et højt indhold af A vitamin, antioxidanter, peptider, glycerin og hyaluronsyre, som kan give hudoverfladen en vis udglattende effekt. Dog er det altid sværere at gøre noget, når alderens tegn først har sat sig på huden. Derfor tror jeg, at forebyggende pleje er den mest effektive vej til pæn hud i mange år.

Når talen falder på forebyggende pleje, er der et produkt, der overgår dem alle – solcreme!

Solen er den største synder, når det gælder din huds aldring, (dernæst kommer cigaretter og sukker). Vil du gerne bevare hudens elasticitet og pæne overflade, er det vigtigt at beskytte ansigtshuden i mod solens stråler. Huden husker, alle de solskader den har fået igennem årene, og jo værre din solskoldning var på turen til Mallorca, jo mere skade har din hud taget. Solen både nedbryder colagen i huden (collagen er det, der holder vores unge hud pæn og spændstig), men kan også give de meget irriterende pigmentpletter på ansigtshuden. Sidste år var jeg selv forbi en hudlæge, og fik spurgt hende til råds om det såkaldte kakaooverskæg.

Kakaooverskæget er den brune plamage, som mange kvinder kan få langs overlæben.

Sådan et fik jeg desværre også sidste år. Først troede jeg bare, det var mine fregner, der havde plantet sig meget uheldigt, men ak ja, jeg blev klogere. Heldigvis er min brune plamage forsvundet igen, men vil man helt undgå den slags pigmentering, skal man ifølge hudlægen bruge daglig solfaktor allerede fra start marts, og helt frem til oktober.

Du kan vælge at bruge en dagcreme med solfaktor i, eller købe en solcreme specielt lavet til ansigtet. Disse er oftest oliefri og tilsat gode hudingredienser. Jo flere antioxidanter der er i din solcreme, eller i den creme du bruger under din solcreme, jo bedre er din hud beskyttet i mod solens stråler og de frie radikaler, der kan skabe celleforandringer og dermed forsage hudens aldring. Jeg har derfor købt dette års første solcreme fra Rudolph Care, som indeholder gode hudingredienser og giver høj beskyttelse med solfaktor 50. Jeg er allerede meget tilfreds med den. Den tørrer hurtigt ind på huden, efterlader ikke noget hvidt skær, og kan sagtens bruges under min makeup, (hvilket er et must, når jeg skal vælge ansigtssolcreme).

Mit bedste råd er, at starte med solcremen så tidligt på sæsonen som muligt, og jo yngre du er, før du opdager solfaktoren (og faktisk bruger den), jo længere vil du forhåbentligt kunne holde din hud pæn og spændstig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Pussy Bow